Flydende gødning
Gødskning af afgrøder
Korn- DanGødning´s særlige egenskaber gør at denne i kornafgrøder oftest bedst gives ad én gang.
- Vintersæd gødskes ved beg. vækst i foråret.
- Udbringning af gødning på frossen jord bør undgås.
- Nattefrost umiddelbart efter udbringningen kan give små svidninger, disse vil dog være uden betydning for afgrøden.
Vårsæd
- Vårsæd gødskes normalt umiddelbart før såning, alternativt efter fremspiring, når køresporene ses.
- Ved en placering af gødningen samtidig med såning opnås normalt en gødningsbesparelse på 15-20 kg N.
Raps
- Vinterraps kan i visse tilfælde fordelagtigt gødskes med 30-40 kg N/ha i efteråret. Vælges denne fremgangsmåde kan gødningen med fordel blandes med evt. jordmiddel og bredspredes over sort jord.
- Forårsgødskning af vinterraps sker normalt ad én gang fra midt i marts.
- Vinterraps kan i det tidlige forår på grund af afgrødens tynde vokslag være følsom overfor nattefrost umiddelbart efter gødskning. Er vinterrapsen svag kan gødningen med fordel deles. Vinterraps sået på 50 cm. Rækkeafstand kan med fordel gødskes ved radrensningen.
- Vårraps gødskes normalt på samme måde som vårsæd. Gødskes der før såning kan gødningen evt. iblandes jordmiddel.
Græsmarker
- I det tidlige forår gødskes græsset ved begyndende vækst.
- Ved slæt: Græsset gødskes mest fordelagtigt med gødningsudstyr påmonteret skårlæggeren. Herved opnås med DanGødning både en bladgødskning og en rodoptagelse. Dette betyder hurtigere genvækst og optimalt udbytte af efterfølgende slæt.
Frøgræs
- Under normale forhold gødskes frøgræs i det tidlige forår ved begyndende vækst.
- Efterårsudlæg i renbestand gives normalt 25-30 kg N/ha før eller under såning.
Kartofler
- Under normale forhold gødskes kartofler bedst samtidig med lægning.
- Gødningen placeres 5 cm under og 5 cm ved siden af knoldene.
- Alternativt kan gødningen placeres under en evt. senere hybning ca. 14 dg. efter lægning.
- Gødningen kan også udsprøjtes før lægning. Vælges denne metode bør man være opmærksom på muligheden for en uhensigtsmæssig flytning af gødningen ved efterfølgende jordbearbejdning før og under lægningen.
Roer
- Roer gødskes mest fordelagtigt samtidig med såningen.
- Gødningen placeres 5 cm under og 5 cm ved siden af frøet.
- Roer kan også gødskes på samme måde som anvist for vårsæd.
Majs
- Majs gødskes mest fordelagtigt samtidig med såningen.
- Gødningen placeres 5 cm under og 5 cm ved siden af frøet.
DanGødning kan naturligvis anvendes til alle øvrige.